Velkommen
til Costa Del Sol
Costa del Sol
Fuengirola
2000
Hvis du klikker på bogen, kan du læse
mere om den og evt. købe den hvis du lyster. Alternativt
kan du søge efter andre titler i søgeboksen
herunder:
 |
Costa del sol. De fleste
forbinder stedet med charterrejsen opståen. Der er ingen
tvivl om, at Costa del Sol også kaldet Solkysten, er blevet
et kæmpe turistmål - Som man kan se på billedet,
er hele strandpromenadens 5 km. kyststrækning spækket
med hoteller på mindst 10 etager. Hvis du tager til Solkysten,
kan du godt glemme alt om øde strande og vænne dig til
de 100.000'er af turister, som har valgt samme rejsemål
som dig . |
Der er en ting der er sikkert.
Vil man opleve noget af Spanien, skal man væk fra Solkysten
og ind i landet. Det kan gøres på 2 måder: bil eller bus.
Det kan varmt anbefales at køre til Ronda, som er en lille
bjergby 50 km. inde i landet. Ronda er en af de byer som
kaldes "De hvide byer". Når man ser en af disse
bjergbyer for første gang, er man ikke i tvivl om hvorfor
de har fået denne titel. Det skyldes, at samtlige huse
i byen er hvidkalkede. Når man kører oppe i de varme bjerge
virker de hvide byer som kølige oaser i solens hede. |
 |
 |
På billedet ovenfor ses Ronda's
tyrefægterarena, Plaza de Toros bygget 1785, som stadig
er i brug. Den er meget pæn, men er ikke nogen ophidsende
attraktion. For slet ikke at tale om det museum der hører
til. Det der har gjort Ronda berømt er de 3 broer (billedet
til venstre), som fører over El Tajo. Broerne er et arkitektonisk
mesterværk. På billedet ses den nye bro, Puente Nuevo,
som er bygget i 1788. Broen er ca. 700 meter dyb, hvilket
gør den til et perfekt sted at begå selvmord. Legenden
fortæller, at da arkitekten greb ud efter sin hat, da
den blæste af, faldt han lige ned i afgrunden og døde.
Heste som blev såret i tyrefægterarenaen, har måtte samme
tur igennem. Det var en prangende oplevelse og kan varmt
anbefales! |
- Når man kan se den
massive sandstensklippe, der borede sig op fra havbunden
for 200 mio. år siden, er man på vej til Gibraltar.
Denne klippehalvø er 6 km lang og 2 km bred. Gibraltar
har altid været et militært strategisk vigtig punkt. Romerne
troede at klippen var en af Herkules' to piller som åbnede
middelhavet ud til Atlanten. Den geologiske sandhed er,
at kontinentalsoklernes bevægelser skabte en revne for
omkring 5 mio. år siden, der delte Europa fra Afrika.
Vandet fra Atlanterhavet fossede ind i et 3000 meter højt
vandfald og det tog 100 år at fylde den golde slette med
vand - nu kaldet Middelhavet. |
 |
 |
Som nævnt tidligere har Gibraltar
altid været et vigtig militært punkt. Den dag i dag har
briterne stadig militære installationer. 100 ton kanonen,
er den bedst bevarede kanon af den type i en serie på
12, bygget 1870. Det var den første kanon som blev drevet
hydraulisk ved hjælp af en dampmaskine. Røret er over
ti meter langt. Granaten vejede 1050 kg og hvis man puttede
220 kg sort krudt i røret, kunne man skyde op til 12 km.
Besætningen på kanonen udgjorde 35 mand, alligevel tog
det op til 3 timer at klargøre kanonen til skud. Da man
kunne se skibene på lang afstand, var tre timer mere end
nok til at sænke et skib, når det kom ind på skudhold.
Granaten kunne gennembore 75 cm massivt jern. Når først
kanonen var indstillet, kunne den skyde 1 skud på 4 min. |
Her ses "indgangen"
til Gibraltar. Når man har passeret grænsen, kører man
lige over landingsbanen inden man når ind til Gibraltar
centrum. Billedet er taget oppe fra "The Upper Rock",
som er toppen af Gibraltar-klippen. Heroppe i klipperne
er de kendte " Great Siege Tunnels", Tunneller
som snor sig på kryds og tværs inde i de kæmpe klippevægge.
Disse huler var perfekte forsvarsbunker, hvor man kunne
forsvare sig mod fjenden. Udover disse tunneler er det
også meget anbefalelsesværdigt at besøge nogle af de andre
huler på klippen. En af hulerne menes at være bundløs,
og det har givet næring til legenden om, at Gibraltar
var forbundet med Afrika, via en underjordisk tunnel. |
 |
 |
Gibraltar er nok allermest
kendt for sine vilde aber. De haleløse "Barbery Apes".
Aberne lever i et "naturreservat" som ligger
på halvvejen til toppen af klippen. Udover på Gibraltar,
findes aberne kun i Marokko og Algieriet. Aberne lever
frit i reservatet, men de trives fint med de 10.000-vis
af turister som dagligt valfarter til Gibraltar. Selvom
aberne er forholdsvis tamme, skal man alligevel passe
lidt på, for hvis de føler sig skræmt eller provokeret
går de til angreb. Legenden fortæller, at så længe der
er vilde aber på Gibraltar, vil området tilhøre briterne.
Det er nok derfor, at briterne har opsat fodersteder over
det hele. |
Midt på dagen gemmer de fleste
aber sig, men tager man ind i naturreservatet efter den
officielle åbningstid, vil det vrimle med aber, det er
også her man får chancen for at se de nyfødte aber. Der
er ingen tvivl om, at aberne har det godt på klippen,
måske lidt for godt. Alle turister fodrer dem med jordnødder
og chokolade, hvilket har medført, at aberne er blevet
tykke og fede og de bevæger sig ikke mere end højst nødvendigt.
Hvis man fodrer en abe (hvilket ikke er tilladt, men alle
gør det) og den taber nøden, gider den ikke at samle den
op, men det er heller ikke nødvendigt, eftersom der er
andre der står i kø får at fodre den charmerende abe.
Da vi så aberne første gang tænkte vi, at vi nok kunne
få abens opmærksomhed hvis vi gav den vores sidste banan.
Men ak nej, den gad skam ikke at spise frugt, når der
stod en masse turister og tilbød den chokolade og andre
søde sager. |
 |
 |
Hvis man ikke har tænkt sig
at opleve noget af kulturen i Spanien, men bare har tænkt
sig at ligge på stranden, er der gode muligheder. Hovedparten
af strandene er overfyldte med solvogne, som man kan leje
for et beskedent beløb af 25 kr. Sandet er fyldt med cigaretskodder
og hvis man tager sig en svømmetur, skal man heller ikke
blive overrasket, hvis man svømmer ind i en plastikpose
eller anden form for emballage. Der er i det hele taget
beskidt på strandene og folk råber og skriger, og hvis
der kommer nogen med en ghettoblaster, kan man godt forvente,
at de skruer op på fulde hammer, uden hensyntagen til
de 500 personer, som ligger som sild i en tønde omkring
dem. |
Hvis man vil opleve "ægte"
kultur skal man køre en tur til Alhambra som ligger i
Granada. Alhambra består af 3 områder: Alcazaba (Karl
5.'s palads), Casa Real (det kongelige palads) og Generalife
(haver). Til højre ses det kongelige Palads. Dette palads
er helt uvurderligt. Det består af 3 afdelinger: et ydre
område hvor kongen kunne tage imod almindelige mennesker,
så var der et område til de fine gæster og det sidste
område var kongens private bolig, hvor der også hørte
et harem til. Alle vægge er fint dekoreret med mosaikker,
i øvrigt er der tænkt over hver eneste detalje. Alt er
meget smukt udført og absolut anbefalelsesværdigt. Man
skal bare huske, at man skal købe billet for at komme
ind. Men man kan ikke købe billetten ved indgangen,
den skal købes i en af landets banker og det gælder om
at komme i god tid, for der er altid udsolgt to dage frem.
Vi oplevede mange turister, som havde kørt den lange vej
(150 km.), bare for at finde ud af at man skulle købe
billetter i forvejen. Og der er ingen "kære mor"
- ingen arme ingen kager. |
 |
 |
Udover det kongelige palads,
kan det også anbefales at besøge Generalife. I det 14.
århundrede blev haverne anvendt som køkkenhave for kongen.
Men som tiden gik, blev de fredfyldte omgivelser bygget
om og i dag går man af alleer med høje cypresser og man
kan høre vandet risle i baggrunden fra de mange hundrede
fontæner og bassiner, som giver lidt afkøling i de hede
omgivelser. Udover det rislende vand, kan man opleve mange
flotte planter og blomster. |
Området har været beboet
af mange folkeslag. Det er især Maurerne som med deres
arkitektur har præget området. De tilbragte meget tid
på at skue op mod himlen, det er også derfor at deres
lofter er dekoreret med stjernebilleder og hellige skrifter.
Men det var også Maurerne som har lavet fontænerne og
det rindende vand, som symboliserer velstand. Besøger
man Alhambra, som på arabisk betyder: "den røde fæstning"
har man også muligheden for at se det rum, hvor den spanske
Dronning Isabella i 1492 forbarmede sig over italieneren
Christoffer Columbus og gav ham penge til at finde den
vestlige søvej til Indien, men det skulle jo senere vise
sig, at han i stedet fandt vejen til Amerika. |
|
Rejsebeskrivelsen er sidst opdateret:
|